Bestøvning:

Lad mig starte med at sige lidt om selve bestøvningen – vi begynder med de enkeltblomstrende.:

Når blomsten åbner sig er støvfanget klar til befrugtning, og det er en god ide at foretage bestøvningen så tidligt som muligt. Jo yngre støvfang jo bedre befrugtningsevne. Støvfanget kan blive for gammelt. Hvor lang tid der må gå er lidt svært at sige for det afhænger af temperaturen – jo køligere vejr, jo længere holdbarhed.

Støvbæreren er delt i to kamre som åbner sig og lukker pollen ud uafhængig af hinanden. Det sker når det er lunt i vejret og gerne solskin. Ofte kan man se med det blotte øje når støvbærerne er åbne, men brug et forstørrelsesglas, så er det nemt at følge udviklingen. De får et ”uldent” udseende når pollen er fremme og ofte drysser pollen ligefrem ned på kronbladene.

Hvis man ønsker at bestøve med pollen fra en anden blomst skal alle støvbærere fjernes fra ”moderen” så snart blomsten springer ud, ellers risikerer man en selvbestøvning.  

Fjern nogle støvbærere fra ”faderen” ved hjælp af en pincet og kør dem forsigtigt hen over støvfanget på ”moderen” og dermed er der sket en bestøvning.

Efter befrugtningen lukker støvfanget sig og bliver mørkt.se fig 1. Frøene begynder at udvikle sig, hvilket varer ca. 6-8 uger afhængig af temperaturen, jo koldere jo længere modningstid.

Fig.1
Her ses hvordan befrugtningen er lykkedes hos nogle af støvfangene, mens pollen ikke har ramt andre.

Fig 2. For at ”fange” frøene har jeg syet små poser af tyndt vandgennemtrængeligt stof, som jeg sætter om stilken.

Mutationer:

Som før nævnt kan der opstå fejl i arvemassen og blomsten kan ændre udseende. Der findes flere forskellige former af muterede blomster, som bevirker at blomsten bliver mere eller mindre infertil (steril). 

For at danne et overblik over hvilke typer blomster der findes og hvilke vi kan bruge i forædlingsarbejdet, vil jeg gennemgå IHS’s (International Hepatica Society’s) opdeling i typer. Her har man opdelt Hepatica i 9 typer afhængig af blomsternes udseemde. Hepatica avl er meget japansk domineret og det er IHS også, så de ni typer er fundet blandt Hepatica japonica. Nogle af typerne findes også blandt den europæiske Hepatica nobilis, så opdelingen kan også bruges til disse, hvilket er en god ide, så ved man altid præcis hvilken type blomst der er tale om. Se i øvrigt artiklen ”Inddeling i typer”, hvor de 9 typer er mere udførligt beskrevet.

Som sagt har IHS fundet 9 forskellige typer af blomster hos Hepatica japonica. Jeg har tilladt mig at tilføje endnu 2 typer som, mig bekendt, kun findes hos Hepatica nobilis (se 10 og 11).

1. har både støvfang og støvbærere – antallet af kronblade er uden betydning.  Findes både hos japonica og nobilis

Hepatica nobilis ’Bavarian Blue’ - type 1

2. Otome-zaki (zaki betyder blomst og er blot tilføjet for at fortælle at det er blomstens udseende det handler om). Otome betyder jomfru og denne type har fuldt udviklede støvfang men mangler støvbærerne. Typen kendes både hos japonica og nobilis og kaldes på dansk "jomfru".

 Hepatica japonica ’Murasakiotome’ - type 2

3. Nichirin-zaki . Nichirin betyder en ring om solen. Støvbærerne er omdannet til en ring af korte fladtliggende kronblade. Støvfanget er fuldt udviklet. Findes kun hos japonica.
Hepatica japonica ’Tori no Saezuri’ – type 3

4. Nidan-zaki. Ni betyder 2 i betydningen 2-lags blomst. Næsten som type 3, blot er de omdannede støvbærere længere. Støvfanget er fuldt udviklet. Findes kun hos japonica.

Hepatica japonica ’Haato no Kingu’ – type 4

5. Chyouji-zaki. Betyder hvidløg. Omtrent som forrige, blot er støvbærerne omdannet til krøllede kronblade. Støvfanget er fuldt udviklet. Findes kun hos japonica.

Hepatica japonica – type 5

6. Karako-zaki er opkaldt efter en gammel kinesisk frisure. Den findes både med og uden støvfang. Støvbærerne er omdannet til kronblade. Findes kun hos japonica.

Hepatica japonica ’Momohananbi’ – type 6

7. Sandan-zaki. San betyder 3 – altså en 3-lags blomst. Både støvfang og støvbærere er som udgangspunkt omdannet til kronblade, men ofte danner denne type støvbærere som indeholder pollen og kan således bruges i krydsningsarbejdet. Det kan dog være vanskeligt at få fat i pollen fordi støvbærerne ikke åbner sig af sig selv og lukker pollen ud som hos type 1. Man kan hjælpe det lidt på vej ved, med en skalpel, at skære et rids i begge sider af støvbæreren, sætte planten lunt og så vil pollen komme frem.  Det er en lidt vanskelig proces fordi støvtrådene er tynde og let knækker, så man kan i stedet plukke støvbærerne af og knuse dem, hvorefter det hele ”smøres” på støvfanget på den udvalgte ”moder”. Typen findes både hos japonica og nobilis.

Hepatica japonica - Sandan-zaki type uden støvbærere – type 7

Hepatica nobilis ’Andersen’s Dream’ - Sandan-zaki type med støvbærere og pollen – type 7

8. Senne-zaki eller også kaldet Senju-zaki er den type som vi kender som flora plena. Både støvbærere og støvfang er omdannet til kronblade. Den findes både hos japonica og nobilis.

Hepatica japonica ’Kaow’ – type 8

9. Yousei-zaki. Yousei betyder alf eller fe. Det er den nyeste tilkomne type og den har træk fra flere af de foregående. Både støvbærere og støvfang er omdannet til kronblade. Findes kun hos japonica.

Hepatica japonica – type 9

10 er en type blomst som kun findes hos H.nobilis. Støvfanget er omdannet til kronblade, men støvbærerne er intakte og indeholder pollen.

Hepatica nobilis ’Gaia’ GP – type 10

11 er ligeledes en type som kun findes hos H.nobilis. Støvfanget er omdannet til kronblade, men der kan forekommer enkelte intakte støvfang. Støvbærerne som indeholder pollen er intakte.

Hepatica nobilis ’Ida’ – type 11.
Her ses hvordan nogle af blomsterne er fyldte mens andre har både støvfang og støvbærere. De hvide labels er mine krydsningsoplysninger.

Krydsning:

Selve bestøvningen kan foretages på lidt forskellig måde. Man kan tage pollen fra type 1 og bestøve type 2, 3 eller 4. Eller man kan tage pollen fra type 5, 10 eller 11 (se fremgangsmådebeskrevet under type 5) og bestøve type 1.

De frø og planter man får ud af den nævnte bestøvning kaldes F1 som står for første generation.
Ifølge Mendels lov om arvelighedslære er det enkeltblomstrende gen dominant, mens det muterede er recessiv.  Da vores F1 planter har arvet både et muteret og et enkeltblomstrende gen fra forældrene, betyder det at de vil blomstre med enkle blomster.
Vi har nu planter som har både støvbærere og støvfang, men som samtidig indeholder et muteret gen.

Disse planter kan vi selvbestøve eller evt. krydse med hinanden. Resultatet bliver F2, altså 2. generation af frø og planter, og det er i denne 2. generation at de muterede blomster vil opstå.

Man siger at 10% vil blomstre med muterede blomster, men min egen erfaring viser, at det kan variere meget. Hos nogle H. nobilis har jeg fået 50% muterede blomster, mens andre F1 planter slet ikke har givet nogle.
Hos H.japonica har jeg fået op til 90% muterede blomster i et frøhold. Jeg tror dog at det skyldes at de H. japonica jeg har brugt til bestøvning har været krydset i flere generationer tilbage i Japan inden de havnede hos mig.
 
Hos Hepatica nobilis kan man nemmere starte fra nul-punktet, og det giver en meget stor tilfredsstillelse at få et godt resultat ud af et materiale som man selv har frembragt helt fra bunden. Det giver selvfølgelig et større spild fordi man må prøve sig frem, men efterhånden finder man de ”gode” F1 planter.

Husk altid at lave optegnelser over hver plante, så du kender den i flere generationer tilbage. Efterhånden finder man også ud af hvilke muterede planter der har ”gode” gener og hvilke der er knap så gode.

Jeg kan kun opfordre til at begynde at krydsbestøve og fremavle muterede blomster fra frø. Det er det mest spændende og interessante jeg har beskæftiget mig med i mine år med planter.

Jeg vil gerne vise nogle af de resultater jeg har opnået, både inden for H.japonica og H. nobilis.

Først H.japonica:

NOBILIS:

X EURASIA (japonica x nobilis):
Jeg har også forsøgt mig med at krydse japoníca og nobilis. Min tanke var at frembringe planter der var lige så variable som japonica og lige så hårdføre hvad frost angår som nobilis.

De fleste krydsninger mellem japonica og nobilis er fertile, men der er dog enkelte som er sterile.