Start Billeder Artikler Bytte Kontakt Have og drivhus Frø       

Cover bilede 2

Dyrkning og formering

 

Denne side indeholder oplysninger om

Vækstbetingelser

Hårdførhed

Gødning

Anden pleje

Formering

Vækstbetingelser
Efterfølgende gælder specielt for dyrkning af Hepatica japonica, og specielt for planter i potter. Der er dog ingen forskel i dyrkningen af H. japonica og H. nobilis når bortses fra at N. nobilis skal have en kalholdig jord, mens H. japonica kræver en ph værdi på 5,5 til 6.

Når man vil dyrke Hepatica, skal man holde sig for øje, at den er en skovbundsplante, som gror på skråninger i løvfældende skove. Om vinteren er den dækket af sne, så det vil sige at den stort set kun skal have fuld lys i en kort periode om foråret, svarende til fra sneen smelter, og til træerne springer ud. Resten af året kræver den skygge. Den kræver et godt dræn, som træernes rødder sørger for i naturen. Hepatica kræver masser af vand i forårsmånederne marts, april og maj, hvor de udvikler nye blade og sætter frø. I resten af året holdes jorden let fugtig. Om efteråret dækkes planterne fra naturens side af et lag nedfaldne blade, og derover igen, som før nævnt af sne, hvilket beskytter mod vintervejret.

 Hårdførhed mod frost
Hvad hårdførhed mod frost angår, så er japonica ikke så modstandsdygtig som nobilis. Det menes at japonica kan tåle ned til -10 C, mens nobilis sikkert nemt kan klare det dobbelte eller mere. Jeg dyrker begge varieteter i haven, såvel som i drivhus, og mine kostbare japonica i haven bliver om vinteren dækket af en plasticbeholder med god luftcirkulation. Denne anordning beskytter ikke mod frost, kun mod vintervæde og vind. De billigere japonica bliver ikke dækket, og de klarer sig lige så godt igennem vinteren, men hvem tør udfordre skæbnen?

Gødning
Med hensyn til gødning så er der måske ligeså mange meninger som der er Hepaticadyrkere. Jeg har modtaget følgende opskrift fra min japanske forbindelse, og umiddelbart efter følger mine egne erfaringer:


Voksne planter:

Marts-maj: Start gødskningen i marts måned med en flydende gødning med højt indhold af nitrogen og kalium. Nitrogen fremmer udviklingen af blade og frø, mens kalium fremmer udvikling af rødderne. Fortsæt med denne blanding til slutningen af maj.
Juni: I juni måned skiftes til en gødning med højere indhold af fosfat, som fremmer udviklingen af nye skud.
Juli - oktober: Rødderne begynder igen at arbejde. Gødskningen genoptages med en gødning med højt kaliumindhold for udvikling af nye rødder.
November-februar:
Ingen gødning.

Frøplanter:
September-maj
: Brug gødning med højt indhold af nitrogen og kalium for udvikling af blade og rødder. Gød hele perioden med mindre jorden er frossen.
Juni
: Brug gødning med højere indhold af fosfat for udvikling af nye skud.
Juli - august
: Rødderne begynder igen at arbejde. Gødskningen genoptages med en gødning med højt kaliumindhold for udvikling af nye rødder.

De små frøplanter vil generelt gerne have meget mere lys og sol end de voksne planter, men pas på i januar/februar, så de ikke går i gang for tidligt. 

Der er tale om en flydende gødning med normal fortyndingsgrad på 1.000. Hvis den fortyndes 5 gange så meget, kan man passende give gødning ved hver vanding.

Ovenstående er hvad planterne har brug for af de forskellige næringsstoffer.

Min egen erfaring er imidlertid at en langtidsvirkende gødning er bedre end flydende gødning for danske forhold. Når foråret er koldt, og planterne derfor ikke skal vandes så ofte, så kommer de til at mangle næringsstoffer. Derfor tilfører jeg hver potte lidt langtidsvirkende gødning (½ år) i marts måned, og behøver så ikke tænke på yderligere gødskning før om efteråret, hvor planterne får en gødning med højt indhold af kalium.

Anden pleje
Afklipning af blade og visne blomsterstilke
Lige efter blomstring skal de gamle blade og afblomstrede bladstilke fjernes, så der bliver plads og luft til de nye blade. Brug en saks, og husk at sterilisere den for at undgå spredning af eventuelle sygdomme og virus fra én plante til en anden. Det er lettest at lave en “rotationsmodel” med flere sakes. Selvfølgelig skal man beholde de stilke med frø, som man ønsker at høste efterfølgende.

Tjek løbende planterne for sygdomme og skadedyr - læs mere på siden om sygdomme og skadedyr.

Planterne ompottes hvert eller hvert andet år, og rødderne beskæres. Fjern de gamle døde rødder, og klip og tynd ud. Kontroller desuden for sygdomme og skadedyr, som f.eks. nematoder - læs mere på siden om sygdomme og skadedyr.

Pas på svampesygdomme, og sprøjt to til tre gange om året - læs mere på siden om sygdomme og skadedyr.

Formering
Formering sker med såning, deling eller ved rodstikling.

Krydsning
M
ange vil sikker give mig ret i, at det mest spændende ved at dyrke Hepatica er krydsningsarbejdet. Det at forsøge at udvikle ny sorter, finde ud af hvilke planter man skal krydse ud fra forskellige egenskaber og så se resultatet et par år eller tre senere er utroligt spændende.

Hvis ikke man foretager sig noget sørger bierne for det meste for bestøvningen, og det kan der skam komme meget spændende planter ud af. Men hvis man vil forsøge at frembringe de fyldte eller halvfyldte former skal man for det meste selv yde en indsats. Det foregår ved at krydse Sandan-zaki med f.eks Nidan-zaki, Karako-zaki m.v. Umiddelbart skulle det jo ikke være muligt, idet den førstnævnte normalt ikke har hverken de hunlige eller de hanlige befrugtningsorganer. Japanerne gør det ikke desto mindre i stor stil. Det forekommer nemlig at Sandan-zaki danner de hanlige befrugtningsorganer. Denne pollen bruges så til bestøvning af f.eks. Nidan-zaki eller Karako-zaki, og man får det der i fagsproget kaldes en F1 plante (første generation). F1 planterne bliver for det meste enkeltblomstrende, og de har således både de hunlige og de hanlige befrugtningsorganer, men samtidig generne fra Sandan-zaki og Nidan-zaki. Disse F1 planter kan så bruges i krydsningen af næste generation, enten ved at krydse med andre F1 planter eller ved selvbestøvning. Man har altså mulighed for at frembringe sine egne fyldte eller havlfyldte blomster, og F1 planterne er således  en meget vigtig faktor i forædlingsarbejdet.

Frø
Når så planten har sat frø er det næste job at holde øje med at den ikke smider frøene inden man får dem høstet. Man skal ikke regne med at kunne høste Hepaticafrø på én gang. Selv på den samme plante modner frøene ikke samtidig. Det kan være vanskeligt at se når frøene er ved at være modne, og pludselig er de faldet af, så det er et lykketræf hvis man er til stede når det sker. Utallige er da også de anordninger som er fremstillet til frøopsamling. Det kan f.eks. være små beholdere anbragt under stilken, poser eller hvad man nu kan finde på. Jeg har selv syet små poser af en rest gardisettegardin (fintmasket ellers falder frøene igennem). Heri putter jeg så frøstanden så snart jeg kan se at den ønskede plante har sat frø. Jeg lukker posen med en hæftemaskine, og kan så gennem det tynde stof se når frøene falder af, evt. efter en let berøring. Det synes jeg fungerer godt, også i haven, da stoffet tørrer hurtigt efter en regnbyge, og man undgår at frøene mugner. 

Frøene sås derefter så hurtigt som muligt. Jo længere tid de opbevares jo dårligere bliver spireevnen.  Hvis man har behov for opbevaring af frøene i en periode, så put dem i køleskabet. Jeg har selv fået frø til at spire som har været opbevaret et års tid, men det er undtagelsen snarere end reglen. For nylig har jeg læst at "gamle" frø spirer fint hvis de lægges i blød en dag eller to inden såning. Jeg vil prøve det selv ved først givne lejlighed. Frøene sås i en god så- og priklejord, tilsat f.eks. kattegrus (ikke den der klumper), perlite eller anden vandabsorberende materiale og lidt grus, så det bliver en porøs vandgennemtrængelig jord, som samtidig holder på fugten.  H. japonica foretrækker en pH omkring 5,5 til 6, mens H. nobilis skal have tilført kalk. . Dæk frøene med lidt sand og derefter igen et lag kattegrus. Potterne stilles udendørs i skyggen, og under et net så fugle og katte m.v. ikke roder i jorden. Vand i tørre perioder.

Næste år i februar/marts/april måned spirer frøene så, og så snart de kan håndteres prikles de i en jordblanding svarende til såjorden - husk at tilføre gødning. Gerne den langtidsvirkende. Man kan være heldig at nogle planter blomstrer året efter priklingen, men de fleste venter sikkert til året efter. D.v.s. at de frø som sås i 2009 blomstrer i 2011 eller 2012. Vær opmærksom på, at blomsten forandrer sig, og først har sit blivende udseende efter tredje års blomstring.

Deling
En anden formeringsmetode er deling. Den kan foregå august/september måned (det må ikke være for varmt), i januar inden blomstring, når planten blomstrer eller lige efter blomstring. Jeg har prøvet alle tidspunkter og har nok de bedste erfaringer med august måned. Så har planten tid til at sætte nye rødder inden vinteren, og det forstyrrer ikke hverken blomstring eller frøsætning. Delingen foregår ved at al jorden skylles af rødderne, hvorefter skuddene forsigtigt pilles fra hinanden med så stort et rodnet som muligt. Hvis to skud har fælles rhizom skærer man med en skarp kniv et snit for endelig deling. For ikke at sprede eventuel sygdom eller virus, er det er bedst at sterilisere kniven inden man går videre til næste plante. Undersøg planten grundigt - herunder rødderne - for sygdomme og skadedyr.

Skulle uheldet være ude og et skud knække af uden at roden følger med, så pot den som de øvrige, og placer potten i en plasticpose. Luk posen så planten står lufttæt, og lad den stå i skyggen, så vil den danne nye rødder.

Til potningen bruger jeg samme jordblanding som til såning og prikling.

De fyldte og halvfyldte former ændrer af og til karakter året efter deling, således at en fyldt form f.eks. bliver enkelt og udvikler støvknapper og støvveje. Husk at udnytte denne mulighed for ved frøformering at få nye planter med gener for fyldte blomster. Denne ændring er et udslag af naturens selvstyrende mekanisme for overlevelse. Også hos de enkle sorter, kan der forekomme ændringer i form af farve eller andre kendetegn. Som oftest får planten dog sit normale udseende tilbage igen senere. 

Rodstikling
Af og til kan man se en fortykkelse af selve rodens nederste del, og et lille nyt skud spire frem. Dette stykke rhizom brækkes forsigtigt af, eller skæres fri med en skarp kniv, og det nye skud plantes som øvrige delinger. Rodstikling kan også foretages ved at dele roden i ’led’, hvert med et sovende ’øje’. En metode som jeg ikke selv har prøvet, og derfor blot lige vil nævne.

 

Hepatica nobilis i haven - april måned 2009


Hepatica japonica i drivhuset - marts 2010.  De er placeret efter type - i forgrunden ses Hyoujunka


Oftest producerer Sandan-zaki ikke pollen, da de hanlige befrugtningsorganer normalt er omdannet til kronblade. Dette eksemplar har imidlertid, som man kan se, støvknapper og producerer pollen, og er dermed en meget værdifuld plante i forædlingsarbejdet.
Når den krydses med Karako-zaki, som er vist nedenfor er der gode muligheder for fyldte blomster blandt F2 planterne.


Karako-zaki


Poserne til opsamling af frø er anbragt


Frøene er priklet - her er sat fem i hver potte, hvilket giver plads til at gro indtil planterne blomster i løbet af to til fire år.


 
Her ses hvordan 'Kagura' har skiftet udseende fra det ene år til det andet. 'Kagura' tilhører Chyouji-zaki gruppen.

 

 

 

Tilbage til hovedsiden